| Hvad er forskellen på 1 kimbladede og 2 kimbladede | Tokimbladede: træer, buske og urter som oftest har fjer- eller håndstrengede blade, 4-5 tallige blomster og med 2 kimblade.
Enkimbladede: oftest urter med smalle buestrengede blade eller ligestrengede blade, skedeformet omfattende bladstilk, med 3-talsblomster og et kimblad i frøet. |
| Hvilke karaktertræk kan du nævne som adskiller angiospermer fra gymnospermer? | Xylemet består nu både af trakeider og karelementer med perforerede endevægge. Før var det næsten udelukkende trakeider. Karelementer er placeret i forlængelse med hinanden og danner rør som vand kan transporteres igennem.
Floemet består nu af sirørselementer og følgeceller hvor de før siceller og albuminøse celler.
Det at angiospermerne er dækfrøede betyder egentlig bare at megasporofyllerne omslutter megasporangierne og danner et frugtanlæg. Dette ses jo ikke hos gymnospermerne.
Gametofytten hos angiospermer består af 7 celler og 8 kerner og der er ikke et arkegonium.
Der sker dobbeltbefrugtning hos angiospermer. Dette betyder desudden at der kun kommer frøhvide hvis der sker en befrugtning, hvor vævet fra gametofytten altid udvikles til frøhvide hos gymnospermerne.
kimudviklingen er i starten cellulær hos angiospermer og frikernet hos gymnospermer. |
| Hvilke sekundære udvækster kan vi se hos angiospermerne? | Der kan være sekundære udvækster i form af birødder og knopper i bladhjørner som ikke er dannet direkte fra det oprindelige vækstpunkt. |
| Helt generelt om roden hos angiospermer | Hos de fleste planter (især tokimbladede) er der i kimen en kimrod der kan udvikle sig til en pælerod der er dybtegående med mindre sidegrene. De fleste enkimbladede har en trævlerod. Trævleroden opstår ved at den primære rod enten stopper sin vækst eller dør og erstattes af birødder. Røddernes epidermis danner rodhår tæt på rodspidsen som suger vand og opløste mineraler. Xylem og floem ligger i adskilte strenge i roden. Ellers er vævet stort det samme som stænglen.
Roden består af Epidermis, cortex og centralcylinder (har skrevet mere om dette under "karplantens vævssystemer") Protoderm differentieres til spidermis, grundvævsmeristemet bliver til cortex og prokambiet til ledningsvævet.
Stelen er actinostele som er en protostele.
endodermis består af bånd kaldet de caspariske striber og er upermable for vand. De sørger for transport til stelen sker gennem cytoplasma. Dette kaldes symplastisk trasnport. Der er tit øget suberin og lignin i endodermis som gør endodermis bliver forkorket.
Væksten i rødderne er fra et flercellet endestillet meristem.
Det sekundære vækst lag sidder mellem floem og xylem. Det bliver til et meristem som også kan kaldes vaskulært kambium som er latteralt. Det deler sig radiært så det danner floem udad og xylem indad. Cortex sprænger til sidst og der dannes et nyt lag med kambium der danner periderm som erstatter cortex og epidermis fra den primære rod.
Tjek onenoter for kooonge rodnoter |
| Helt generelt om stænglen hos angiospermer | Kan både være overjordisk og underjordisk.
Har blade eller spor af blade. Et stængelstykke med blade giver tilsammen et skud.
Hos urteagtige planter planter færdigdifferentieres den primære stængel og forgræningerne, uden der foregår særligt meget tilvækst ved sekkundært tykkelsesvægtslag - sekundært kambium.
Hos vedplanterne dannes et sekundært tykkelsesvækstlag - kambium, som et cylinder i stænglen. Danner xylem indad og floem udad og den bliver derfor tykkere. Alle træer med sekundært kambium er tokimbladede
Stænglen består af gentagene moduler der kaldes fytomer består af: bladfæste og stængelved. Der er også knopper der danner sideskud enten i form af stængel eller blomst.
Fordi den er modullær kan man ikke rigtig regne ud hvordan den vil ende med at se ud fordi fænotypen afhænger meget af omgivelserne.
Der står en del mere om stænglen under "karplantens vævssystemer" |
| Hvilken steletype ses hos henholdsviv enkimbladede blomsterplanter og hos nøgenfrøede + tokimbladede blomsterplanter | Atactostele og eustele |
| Hvordan kan stænglerne omdannes hos angiospermer | Stænglerne kan f.eks. danne udløbeskud over jorden. De kan også lave slyngtråde som er et omdannet sidestængel. Der kan også dannes kladofyler hvor et stengel omdannes til at være bladlignende
Stænglerne kan også omdannes til at være assimilerede organer. Hvor stænglen overtager hele fotosyntese. Ses f.eks. hos kaktusser. Eller planter der vokser i vand med højt saltindhold. |
| Hvad er endarch og exarch | Endarch - modning af xylem sker centrifugalt, tænker det betyder at det bliver skubbet udaf. Stængel hos angiopermer
exarch er omvendt og tror det så skubbes indad. rødder hos angiospermer. |
| Sammenlign rod og stængel hos angiospermer | se billedet |
| Forskellen på proto og metaxylem | Protoxylem er det xylem der først bliver modent, det er altid inderst og anlægges mens stænglen stadig strækker sig. Det har lignin i fjedderformer. Metaxylem er det xylem der bliver modent efter - når den altså er ved at være færdig med at vokse opad. Man kan ikke rigtig se hvad der er proto og hvad der er meta de ligger helt tæt op ad hinanden.
Protoxylem: har ring- og spiralfortykkede kar. De er elastiske og kan fungerer under stænglens strækningsvækst. Uelastiske porekar modnes efter strækningsvæksten.
Det er prokambiet der laver primær vækst. |
| Hvad kan du sige om sekundær tykkelsesvækst | Ataktostele kan ikke lave sekundær vækst eustele kan godt.
Starter med delinger i det vaskulære kambium som ligger mellem xylem og floem. Kambiet kan hurtigt omslutte hele stænglen. Hvis der ikke er et vakulært kambium kan der ikke ske sekundær tykkelsesvækst. Der kan være vaskulært kambium i eustele men er der ikke nødvendigvis. Det kan ikke være der hos ataktostele.
Når der sker sekundær tykkelsesvækst sker der ændringer i epidermis, cortex og det primære floem. Der sker ikke rigtig ændringer i det primære xylem og marven.
Epidermis – erstattes af periderm hos træer og buske som anlægges i den ydre del af cortex i stænglen.
I den indre del af cortex og floemet – dannes et lag skorpebark som består afstenceller eller basttavevæv.
Det sekundære floem dannes i træer og buske ved at kambiet fortsætter væksten hvert år. Dannes fra kambiet som spejlbillede af xylemet. Der er primære og sekundære marvstråler som som er parenkymatiske men kan have forskellige funktioner.
Marvstråler er radiære elementer i veddet. Der er både primære og sekundære marvstråler. De primære går ud fra marven de andre starter længere ude. Marvstråler består af en eller få celletyper.
Det aksiale element er varieret med trakeider, vedtaver og vedparenkym.
Det sekundære floem dannes fra kambiet som et spejlbillede af det sekundære xylem. Noget af parenkymet fra floemet omdannes til stenceller når floemets funktion stopper. |
| Generelt om bladet hos angiospermer (billedet er sat det forkerte sted ik kig på det) | Hos tokimbladede - består af bladstilk og bladplade. Bladenes ledningsvæv er ofte forgrenet – hovedgrene der afgiver mindre grene. De yderste grene danner et forsyningsnetværk og består normalt af enkelte cellerækker i trakeider.
Normalt vender xylemopad og floem nedad.
Et blad deles op i tre lag: Epidermis, mesofyl og ledningsstrenge (så rimeligt meget ligesom stængel hvor mesofyl erstatter cortex)
Mesofyl består af parenkymatisk væv der for det meste er grøntvæv. Det kan deles op i palisadevæv og svampevæv. Svampevævet laver intercellulære rum hvor der kan ske gasudveksling
Der er læbeceller i epidermis. De indeholder grønkorn men deres vigtige funktion er at åbne og lukke. De åbner når de er saftspændte og regulerer fordampning. |
| Bladets anatomiske opbygning hos angiospermer | Epidermis på over og undersiden af bladet. Der er tit flere bladspalteåbninger på undersiden så der ikke er for stort vandtab.
Grundvævssystemet består af mesofyl. Der er parenkymatisk væv der består af palisadeceller som opfanger lys. Det er her der er mest chloroplaster. Der er mellemrum mellem cellerne så der kan ske gasudveksling.
Så kommer der svampevæv der danner intercellulære rum hvor der kan ske gasudveksling. |
| Definationen på en blomst og hvad den består af | et specialiseret kortskud der tjener reproduktive formål.
Den består af en central stængel der kaldes blomsterbunden som bærer kranse af specialiserede blade, der kan være op til fire slags.
De sterile blade sidder yderst og er bægerblade (Beskytter knoppen under blomstens udvikling) og kronblade. Bægerblade yderst kronblade indenunder.
De indre blade er de fertile og har mega og mikrosporangier. Det er støvblade og frugtblade.
støvbladene er mikrosporofyller der kan differentieres i støvtråd og støvknap. Støvknappen består af fire mikrosporangier. |
| Blomstens funktioner | Sikrer krydsbestøving (allogami)
Muliggøre samspil mellem den pollenspredende vektor (insekter eller vind)
Beskytter frøene mod prædation og udtørring
Effiktiv allokering af resourcer til produktion (dobbeltbefrugtning) |
| Hvad kan du sige om frugtanlægget | Den sidder centralt i blomsten.
Den består af frugtknude, griffel og støvfang.
2 grifler øverst.
Den er primært dannet af frugtblade men blomsterbunden indgår også i den færdigudviklede frugt. Frugtblade er homologe med frøblade og frøskæl hos gymnospermer og megasporofyllerne hos karsporeplanterne.
Midtribben i frugtbladet hedderrygsøm og der hvor frøanlæggene sidder fast som er de sammenvoksede rande kaldes bugsøm. |
| Hvad er forskellen på under og oversædig | Undersædig: blomsterbund under frugtknude
Oversædig: blomsterbund over frugtknude |
| Hvad er en kleistogam blomst | En blomst der ikke åbnes men alligevel danner frø |
| Hvad er dikogami | Tidsforskydning modning af støvblade og støvfang i samme blomst for at undgå selvbefrugtning. |
| Hvilke bestøvningsformer findes der hos angiospermer | Fulgebestøvning: blomsterne er oftest røde. De producerer rigtig meget nektar. Bestemt luft. Store blomsterstande.
Vindbestøvning: reducerede blomster. Vinden spreder pollenkorn
Aftensværmerbestøvning: hvide, sød duft, natblomstrened, nektar i spore eller langt kronrør. Ofte meget specialiserede i forhold til bestøveren.
Fluebestøvning: kan virke som en ruse med hår der holder fluerne tilbage indtil de er bestøvede. Først når de er bestøvede slipper fluen løs. |
| Hvad kan du sige om støvbladene | Består oftest af støvtråd og støvknap. Støvtråden er det der ligner en stængel som bæger støvknappen.
Mikrosporangierne udvikles som fire langstakte væv som sidder 2 og 2 i hver sin halvdel af støvknappen.
Der sidder et tapetlag rundt om det pollendannende væv som giver mikrosporer og sporemoderceller næring. Tapetet svinder ind i takt med pollenet dannes.
Når støvknappen er moden åbnes den i en længdespalte i hver side og pollenet kan komme ud igennem spalten. Det sker når det fibrøse lag (som sidder lige under epidermis)udtørrer. |
| Hvad kendetegner livscyklus hos angiospermerne | Gametofytterne er mere ruducerede og mere specialiserede end hos gymnospermerne.
Megasporofyllernes rande vokser sammen så der frøet udvikles i frugtknuden. Den kan være dækket af frugtblade. Når frugtknuden er moden hedder den frugten.
Megasporofyllerne er frugtblade og mikrosporofyllerne er støvblade. Begge sidder i blomster. De kan både være monoøsiske og diøsiske.
Megasporangierne sidder altså i frugtbladene. De sidder i frøanlæg. Øverst på frugtbladene er griffel og støvfang.
I frøanlægget ligger Chalaza modsat mikropyle |
| Frøanlægget hos angiospermer | Består af: Megasporangium/nucellus (eusporangium) omgivet af et eller to intagumenter som munder ud i mikropyle i toppen ligesom gymnospermer.
Frøanlægget sidder på en frøstol som kaldes placenta som sidder i frugtanlægget. Det er en frøstreng som kaldes funiculus der forbinder placenta og frøanlægget. Der løber en ledningsstreng igennem funiculus.
Ledningsstrengen ender et sted der hedder chalaza som ligger modsat mikropylen.
I frøanlæget dannes en megasporemodercelle som bliver til fire megaspore hvoraf den ene overlever og bliver til hunlig gametofyt.
Der sker dobbeltbefrugtning så der dannes en triploid kerne der udvikles til frøhviden/endospermen
Kimudviklingen kan både være overjordisk (epigæisk spirring)
og underjordisk (Hypogæisk) |
| Mikrosporangierne hos angiospermerne og den hanlige gametofyt | Mikrosporangierne:
Sidder på støvbladene.
Det er eusporangier
Indeholder pollen
Hanlig gametofyt:
I pollensækken deler mikrosporen sig i pollenrørscelle og generativ celle. Det er en asymetisk deling.
Den generative celle kommer ind og ligger i pollenrørscellens cytoplasma. Imens har pollenrørscellen lavet en ydervæg.
Den generative celler deles i to spermaceller før spredning eller i forbindelse med spiring.
Den hanlige gametofyt består altså egentlig bare af tre celler: pollenrør og de to spermaceller.
Når pollenrøret kommer ind i kimsækken sprænger det og spermacellerne kommer ud.
Den ene laver karyogami med ægcellen og der kommer en zygote der hurtigt vokser til en kim.
Den anden spermacelle fusionerer med en diploid centralkerne i kimsækken. Der dannes altså en triploid kerne (3n). Det er denne der bliver til frøhviden/endospermen. |
| Frøudviklingen hos angiospermer | Frøet udvikles efter dobbeltbefrugtningen. Den nu triplobloide centralkerne udvikles til frøhviden/endosperm som ernærer kimen.
En forskel fra gymnospermerne er at der under udviklingen af kimen ikke er frie kernedelinger ved kimdannelsen.
Der dannes først en kimtråd og så en kimkugle. I den færdige kim hos tokimbladede er der kimrod, kimstængel, kimblade, og en kimknop. Kimroden peger mod mikropyle.
Hos enkimbladede er forskellen at kimknoppen differentieres på siden siden af kimen hvilket gør sådan at der kun dannes et kimblad.
Integumenterne bliver til frøskal i takt med at frøene modner. Nucellus som er frøkroppen ligger som en hende omkring kim og frøhvide. |
| Hvad er ret, omvendt og krumt frøanlæg | Ret: Mikropyle sidder modsat ende af frøet, navle og chalaza er sammenfaldende
Omvendt: Navle og frøanlæg ved siden af hinanden
Krumt: Mikropyle og chalaza er bøjet mod hinanden omkring rafen |
| Kimplanten og frøets spiring | Frøet er først i dvale og skallen er ikke permabel for vand når det spredes.
Når den bliver slidt nok bliver den permabel (f.eks. efter at blive spist)
Kimen består af: Kimrod, kimstængel eller hypokotyl, kimblade, epikotyl (stænglen mellem kimblade og de første løvblade) og kimknoppen.
Der er to typer af spiring:
1: epigæisk - overjordisk
- hypokotylen strækkes så kimbladende kommer op i lyset. Derefter strækkes epikotylen
2: Hypogæisk - underjordisk
- Kimbladene bliver enten i frøskallen eller under jorden. Så strækkes epikotylen og løvblade kommer op |
| Hvordan inddeles frugter | Tørre:
- Opspringende kaldes kapsler (ært, valmue, iris)
- Uopspringende kaldes nødder (indeholder normalt 1 frø) (hassel, agern og jordnød)
Saftige: Pericarpet er kødfuldt og saftigt
Bær- helt kødfuld frugtvæg (ribs, tomat, agurk, appelsin, banan)
Stenfrugter - Yderste del er saftig, inderste del er beskyttende omkring sten med frø (blomme hyldebær og tjørnebær) |
