| Hvordan regner man iltforbrugsrater til J pr kilo pr time.
Du har enheden mLO2 pr minut pr kile | Man regner først fra mLO2 til jule ved at gange det med en valgt kalorisk koefficient. Her har du mL * J/mL herved forsvinder ml og man har jule. Nu skal du bare gange med 60 for at lave det om til timer. |
| Hvordan regner man iltforbrugsrater til J pr kilo pr time.
Du har enheden mLO2 pr minut pr kile | Man regner først fra mLO2 til jule ved at gange det med en valgt kalorisk koefficient. Her har du mL * J/mL herved forsvinder ml og man har jule. Nu skal du bare gange med 60 for at lave det om til timer. |
| Hvordan regner man iltforbrugsrater til J pr kilo pr time.
Du har enheden mLO2 pr minut pr kile | Man regner først fra mLO2 til jule ved at gange det med en valgt kalorisk koefficient. Her har du mL * J/mL herved forsvinder ml og man har jule. Nu skal du bare gange med 60 for at lave det om til timer. |
| Helt basic:
Forklar om hvad der sker med energien der kommer ind i kroppen og hvad de forskellige parametre kaldes osv | U = indre energi altså biningsenergi mellem kemiske stoffer i f.eks. Mad.
Hvis man sætter en prik over noget betyder det pr tid.
M er størrelsen på vores energiomsætning.
Den metabolske rate er givet ved:
M=Uin X intake rate - Uout X execretion rate
Noget energi omsættes til bevægelse men det meste går tabt som varme.
Maintenence er vedligeholdese af kroppen. Alt maintenence bliver i sidste ende til varme.
Det eneste der ikke bliver til varme er det ydre arbejde der eksporteres ud af kroppen selvom det meste stadig bliver til varme og går tabt. |
| Forklar citronsyrecyklus | Foregår anerobt
Pyrovat som er formet i citronsyrecyklussen bliver oxideret i mitokondrier af enzymatiske processer. For hvert glucose kommer der to pyrovat.
Når pyrovat skal ind i citronsyrecyklus bliver det oxidativt decarboxyleres det og der laves CO2 og AcetylCoenzymA (2C). Her reduceres et NAD til NADH. AcetylCoenzymA reagerer med oxaloacetat og bliver til Citrate (6C).
Netto (ved forbrænding af 1 Glucose altså 2 pyrovat):
-Der dannes 6CO2 (ved forbrænding aaf 1Glucose - altså to pyrovat) ved decarboxyleringer.
-Der dannes 8 NADH2 og 2 FADH2 ved oxidationer.
- Der dannes 2 ATP
- 2GTP dannes fra GDP som skal give en phosphor gruppe til ADP så det bliver til ATP. |
| Hvilke muligheder er der med oxidativ metabolisme og hvilken giver lidt mere ATP end de andre? | Se billedet |
| Forklar om elektrontrasnportkæden | Elektrontransportkæde og oxidativ fosforylering er de sidste to skridt i aerobe katabolisme.Forgår i den indre mitokondrielle membran. Elektroner doneres til ETS af NADH og FADH.Oxygens rolle er at tage imod elektroner ved complex IV og reduceres til vand. Hvis ikke dette skete ville NADH og FADH være sidste skridt inden ATP blev dannet og de ville altså selv skulle tage imod electronerne og reduceres og så ville de ikke kunne bruges i citronsyrecyklus tror jeg. Faldet i fri energi driver en protongradient som er det der driver ATPaser. Det er forbruget af ATP der driver elektrontransportkæden. Hvis der ikke forbruges ATP går systemet i stå så jo mere ATP der forbruges jo mere gang er der i kæden og jo mere ilt forbruger man. Elektrontransportkæden består af 4 proteinkomplekser og andre komponenter.Complex I, III og IV pumper flux electroner ud over membranen.Der går en del energi til at opretholde natrium kalium balancen |
| Hvad er oxidativ phosforylering | ADP til ATP |
| Forklar om indirekte calomeritri: | Der er et fast forhold mellem hvor meget ilt man bruger og hvor meget energi der produceres for fedt, ilt og proteiner - ilts kaloriske koefficient. Hvis man ved hvor meget ilt der bliver forbrugt og hvor meget arbejde der udføres kan man derfor udregne hvad der forbrændes.
RQ er forholdet mellem ilt forbrugt og CO2 produceret og det fortæller om man har gang i kulhydratforbrænding eller fedtforbrænding.
RQ værdier:
Sukker - 1
fedt - 0,71
protein - 0,83 |
| Hvordan er det nu med iltforbrget når man er i bevægelse? Hvornår er man i iltunderskud og i iltoverskud? | Når man begynder at bevæge sig stiger kroppens demand af ilt . Man kroppen kan ikke følge med hurtigt nok (Oxygen deficit) og det skal så kompenseres for når man stopper med at bevæge sig (EPOC)
Ilten kan komme fra se boks øverst til venstre. Creatine phosphat indeholder en høj energi phosphatbinding. Det kan refosforylere ADP til ATP.
Den overskydende ilt til sidst bruges til genopretning af: ATP, CP, oxygen stores, processing af lactat, genopretning af ion gradienter.
Hvis man laver sport hvor ilt man skal bruge overgår ens maksimale iltoptag sker der anaerob respiratin og vi kan ikke længere bruge det med ilts kaloriske koefficient. Der dannes lactat fra pyrovat som i leveren laves til glucose (gluconeogenese) og i hjertet og røde musklellegemer laves til CO2. |
| Forklar om Pcrit | Det er basicly et mål for hvor lav iltopløsning i vand fisk kan tåle. Pcrit er altså det minimale iltkoncentration i vandet som fisken kan overleve på lang sigt. hvis der er mere ilt end Pcrit ændrer det ikke noget den forbruger stadig bare Pcrit |
| Hvad sker der når et dyr udsættes for et anoxisk miljø? | Metabolismen falder drastisk hvilket f.eks. kan ses i varmetabet der falder inisielt. Det er for at producere mindre lactat så dyret kan overleve længere. |
| Hvad sker der med den metabolske rate hos endotermer (varmblodede) og ectotermer når temperaturen stiger? | Endotermer: I den termoneutrale zone (TNZ) rammer metabolismen BMR som er den basale
energiomsætning der skal til for at opretholde status quo (homeostase) – men indeholder ikke
fordøjelse, aktivitet, termoregulering mm.
for ectotermer stiger stofskiftet bare |
| Hvad er forholdet mellem størrelse og stofskifte? | følger en potensfunktion. Dobbelt så stort dyr har mindre end dobbelt så stort stofskifte |
| Cost of transport hos terestiske dyr | Hvis man plotter netto omkostning som funkton af kropsvækst at viser det sig igen at jo mindre man er jo højere netto cost of transport pr kilo. Derfor er det godt at være stor hvis man er et terastisk dyr der migrerer over lange afstande.
Vi ligger over ilnjen fordi vi er bipedale (to ben) så det er lidt dyrere at bevæge os i forhold til ilt. Det er fordi vi hæver vores kropsvægt lidt hver gang vi tager et skridt.
Man kigger på hældningen af de blå for at se på bruto cost. Så man kigger på iltforbruget pr meter |
| Cost of transport hos fisk | Iltforbruget er ikke retlinjet med hastighed for fisk:
Dette er på grund af friktionen i vandet. Bogen siger det er en potensfunktion, men det passer ligeså godt med en eksponential funktion: det vigtige er bare at kurven er opadkrummende.
Cost of transport beregnes her også ved at kigge på hældningen. Fisk svømmer med den optimale hastighed i forhold til iltforbrug i naturen. |
| Hvad med fulges COT? | Så får man sådan en kurve med iltforbrug:
Den er u formet fra start. Det har noget at gøre med fuglen både skal generere opdrift og fremdrift. Når fuglen flyver langsomt får den ingen opdrift fra fremdriften og derfor er det dyrere at flyve for langsomt. Den begynder så at bøje opad igen pga af vindhastighed for den hurtige fart og fordi fugle har ret stor overflade. |
| Hvordan regner man iltforbrugsrater til J pr kilo pr time.
Du har enheden mLO2 pr minut pr kile | Man regner først fra mLO2 til jule ved at gange det med en valgt kalorisk koefficient. Her har du mL * J/mL herved forsvinder ml og man har jule. Nu skal du bare gange med 60 for at lave det om til timer. |
| Hvad er formlen for Bruto COT og Net COT? | Quack quack quack |
| SMR og BMR | a) BMR defineres som stofskiftet af en organisme (endoterm) der er vågen, hvilende, fastende og opholder sig ved en temperatur i den termoneutrale zone (se nedenfor). Dette mål udtrykker den basale energiomsætning der skal til for at opretholde status quo (homeostase) – men indeholder ikke fordøjelse, aktivitet, termoregulering. Det er altså det minimale stofskifte
SMR er så vidt jeg forstår det det samme for ectotermer udover at temperaturen ikke behøver være i den termoneutrale zone. |
