| Redegør for hvad der karakteriserer et økosystem | Et økosystem er et afgrænset område i naturen, hvor der sker et samspil mellem levende organismer og deres omgivende miljø. Det omfatter både biotiske (levende) og abiotiske (ikke-levende) faktorer. Biotiske faktorer inkluderer planter, dyr, bakterier og andre organismer, mens abiotiske faktorer inkluderer temperatur, lys, vand, jordens struktur og næringsstoffer. |
| Giv eksempler på forskellige tilpasninger hos planter til livet på land og i vand set i sammenhæng med abiotiske og biotiske faktorer. Inddrag ” Design selv - undersøg fotosyntesens variable”. | Tilpasninger hos landplanter:
Rødder: Dybe rødder for at nå vand og næringsstoffer i jorden. Fx træer som egetræer har dybe rødder.
Voksagtige overflader: Beskyttelse mod vandtab. Fx kaktusser har tykke, voksagtige overflader for at reducere fordampning.
Stomata: Åbninger i bladene, der kan lukkes for at reducere vandtab. Fx findes stomata på undersiden af blade for at minimere direkte sollys.
Blade: Store blade for at maksimere lysoptagelse i skyggefulde områder. Fx skovbundsplanter som bregner har store blade.
Tjørne: mindsker græsning fra herbivorer (biotisk)
Tilpasninger hos vandplanter:
Tynde, fleksible stængler: Tilpasset strøm og bølger. Fx åkander har tynde stængler, der kan bøje med vandstrømmen.
Luftfyldte hulrum: Hjælper med at flyde. Fx vandhyacinter har luftfyldte hulrum i bladene, der gør dem lette.
Små eller ingen rødder: I stedet optager de næringsstoffer direkte fra vandet. Fx alger har ikke rødder, men absorberer næringsstoffer gennem hele kroppen.
Blade med stor overflade: For at maksimere gasudveksling og lysoptagelse. Fx åkandens blade har stor overflade.
Abiotiske og biotiske faktorer:
Abiotiske faktorer: Lys, temperatur, vand, jordens struktur og næringsstoffer.
Biotiske faktorer: Konkurrence med andre planter, græsning af planteædere. |
| Diskuter hvordan skyggeplanter og lysplanter er tilpasset deres levestedet. | Skyggeplanter:
Store, tynde blade: For at maksimere lysoptagelse i skyggefulde miljøer. Fx skovbundsplanter.
Lav lysmætning: De kan fotosyntetisere effektivt ved lav lysintensitet.
Effektiv klorofylstruktur: Har mere klorofyl b, som er bedre til at fange diffust lys.
Lysplanter:
Små, tykke blade: For at reducere vandtab i solrige områder. Fx ørkenplanter.
Høj lysmætning: De kan udnytte høj lysintensitet effektivt.
Stærke cellestrukturer: For at modstå direkte sollys og høje temperaturer. |
| Giv eksempler på betydningen af evolutionsmekanismerne naturlig selektion og seksuel selektion for artens overlevelse. | Naturlig selektion:
Overlevelse af de bedst tilpassede: Individuelle variationer, der giver en fordel i miljøet, bliver mere almindelige i populationen. Fx en isbjørn med bedre kamuflage har større sandsynlighed for at fange bytte og overleve til at reproducere.
Tilpasning til miljøændringer: Når miljøet ændrer sig, vil individer med fordelagtige egenskaber overleve og formere sig. Fx bakterier, der udvikler antibiotikaresistens, overlever og reproducerer i miljøer med antibiotika.
Seksuel selektion:
Kønsdimorfisme: Fysiske forskelle mellem kønnene udvikles som følge af seksuel selektion. Fx påfuglehanner med store, farvestrålende haler tiltrækker hunner.
Parringsadfærd: Specifik adfærd, der øger chancerne for parring, udvikles. Fx fugle, der udfører komplekse parringsdanse eller synger for at tiltrække partnere.
Betydningen af disse mekanismer for artens overlevelse:
Naturlig selektion sikrer, at de bedst tilpassede individer overlever og formerer sig, hvilket øger individets overlevelsesrate.
Seksuel selektion fremmer egenskaber, der forbedrer parring succes, hvilket sikrer, at generne for disse egenskaber bliver mere almindelige i populationen. |
