Hørelsen hos pattedyr

Mange arter af pattedyr har ydre ører som hjælper til at opfange lyd til øregangen. Lyd/trykbølger sætter trommehinden (membrani tympani) i hvert øre i svingninger. Trommehinden er forbundet til den første mellemøreknogle hammeren (malleus) som sættes i bevægelse. Hammeren bevæger næste mellemøreknogle ambolten (incus), som til gengæld bevæger tredje og sidste mellemøreknogle stigbøjlen (stapes). Stigbøjlen er forbundet til det ovale vindue på indgangen til cochlea (det indre øre), så når hammeren bevæger sig, sættes væsken perilymfen i scala tympani og scala vestibuli dermed også i bevægelse. I cochleas scala media sidder basilarmembranen, som nu bevæges op og ned, hvorved hårceller afbøjes af den ovenliggende tectorialmembran. Via hørenerven (den 8. kranialnerve) sendes nervesignaler om lyd til den auditoriske cortex i hjernen. Hos pattedyrene består mellemøret af tre knogler, hammeren/malleus, ambolten/incus og stigbøjlen/stapes. Hos pattedyr tilsvarer stigbøjlen høreknoglen columella auris hos de øvrige tetrapoder og hyomandibulare (kæbeophænget) hos benfisk og bruskfisk. Hammeren tilsvarer krybdyrens underkæbeknogle articulare, mens ambolten er udviklet fra krybdyrenes underkæbeknogle quadratum. Pattedyrenes underkæbe består derfor kun af én knogle, dentale.